Fnug er Frigg :o)Posted by Zafir Bæk Wed, March 28, 2018 11:45:27I anledning af international epilepsi dag, vil jeg lige dele et par tanker med jer, her inden mine øjne lukkes for i dag.
Vi har vores dejlige lille Frigg. Hende, der viste os en af alle de måder epilepsi er på.
Friggs særlige hjerne konstruktion, er skruet sammen, på en måde, så ingen og intet af den udredning hun har været igennem, kan sige noget som helst, fordi der ingenting, er for nogen at se. (klart krimskrams på en eeg, men ingen sorte huller, bygningsfejl, genfejl…)
Hjernen er for de fleste et stort mysterium. For mange kloge neurologer, et mindre mysterium. Men for også de fleste af dem, er Friggs hjerne et mysterium.
Det der gør, at man kan stille regler og skemaer op for de fleste sygdomme, findes ikke for epilepsi, fordi den netop sidder i hjernen. Så selv de Ca. halvdelen, som har en defineret diagnose og kan sammenligne sig med andre, er også helt sig selv.
Hjernens missignaler, laver så mange tråde ud i hjernen og påvirker sind, følesans, følsomhed, kærlighed… IMPULSER!!!!
Frigg har gode dage. Med overskud, på hendes præmisser. Frigg har dårlige dage, hvor det føles som om hendes 100% modsatrettede impulser, slås for åbent tæppe. Dem har vi desværre en del af I øjeblikket. Vi selv har en følelse af, at det også er en anfalds type, medicinen ikke lindrer for – i øjeblikket I hvert fald. Hendes læger ved det ikke, da de aldrig har oplevet denne slags anfald.
Vi er glade for, at hun er medicineret og det virker for hende, så hun slipper for kramperne. Så vi som familie, slipper for at se vores stjerneøje i krampe. Tak. Men altid er tanken, til det næste anfald. For det kommer igen. Helst om lang tid.
Epileptikere, er blevet meget skudt i skoene, gennem tiden. Faldesyge. Sindssyge. Skizofreni (hvilket jeg godt kan forstå billedet, hvis andre også har impuls kampe, med sig selv, uden at jeg på nogen måde tror,det er skizofreni. Det ligner bare den karikerede version af tegnefilms skizofreni…)
En ting, jeg selv har en følelse af, er at Frigg er så filterfri, at hun føler direkte med hjertet. Hun mærker med hjertet, elsker med hjertet, vender 180 grader med hjertet.
Nogle gange, har hun sådan en guddommelighed over sig og giver sit navn og sin navne moder ære.
Vi er så sikre på at Frigg har potentiale. Hvad det er, hvor det skal bruges, hvordan? Vi ved det ikke. Men hun har et kæmpe spænd og i det rette miljø, bliver det fisket frem. Vi er stolte og taknemmelige for, at vi kæmpede kampen, for det tilbud vi troede på, fordi vi kan se en pige og familie som trives med det. Hendes potentiale bliver fisket frem. Hun rykker helt vildt.
Vi har ingen at sammenligne med. Så vi vælger, at the sky is the limit. Med hårdt arbejde, kærlighed, tårer og tryghed.
Frigg er vores dejlige pige.
Fnug er Frigg :o)Posted by Zafir Bæk Wed, March 28, 2018 11:39:48
Frigg
– 7 år gammel, elev på Specialskolen Bramsæsvig i indskolingen.
Vores
datter Frigg, har svær epilepsi, Svær ADHD. Hun er udviklingshæmmet
både fysisk, motorisk og kognitivt. Hun har ikke noget kendt syndrom
og de 5 år, vi har været i en handicapfamilie, har været en rejse,
hvor vi har været i sorg, igennem frustration, lært at glædes over
de helt små skridt og har fået noget nær en professorgrad i vores
datter og hendes udfordringer. Igennem hendes udredninger, blev Frigg
ikke spået mange chancer i livet og hun blev i 2015 vurderet blandt
andet, til at være retaderet af middelsvær grad.
Os,
som er tæt på hende, har hele tiden haft fornemmelsen af, at der er
væsentlig mere end hvad øjet ser i forhold til Frigg og vi har ikke
taget vurderingen 'retardering af middelsvær grad', som det endelige
svar. Vi var sikre på, at hun vil kunne nå langt, hvis vi kunne
finde det sted, som kunne fiske hendes maksimale potientiale frem.
Allerede
da Frigg blev 3 år gammel, fik vi bevilget aflastning til hende og
vi valgte at få hende i aflastning på Specialskolen Bramsæsvig, da
vi mente at det ville være det mest sikre og kontinuerlige vi kunne
valg til hende. Dette valg har vi aldrig fortrudt. Samtidig, havde vi
en klar fornemmelse af, at skolen ville være det sted, som kunne få
Friggs fulde potientiale frem. Vi håbede derfor, at Bramsæsvig
kunne blive samlingen for Friggs hverdag, så hun har vores hjem og
sin skole/aflastning.
Da
Frigg skulle starte i skole gik hun i Tengselmark Specialbørnehave
og skulle skolevisiteres af visitationsudvalget fra Sydskolen i
Odsherreds kommune. Kommunen, var meget skeptisk ift. valget af
Bramsæsvig, som Friggs skoletilbud, da hun ville være den eneste på
hendes fysiske alder. Vi var dog ikke enige, da vi mener, at det
ligeså meget er udviklingsalder og ikke kun fysisk alder, som
tæller.
Vi
har hele tiden valgt, at holde en kommunikation med kommunen, med
mindst mulig konflikt. Vi har valgt, at forklare dem, så grundigt
som muligt evt. med hjælp af forskellige eksperter, Friggs
problemstillinger og mulige løsninger, for at de har kunne få det
fulde billede af Friggs samnlede situation. Dette har hjulpet dem til
at tage de rigtige beslutninger, uden vi har haft spørgsmål i
ankestyrelsen, eller har nået til konklikt. Derfor holdte vi et møde
med PPR og Skoleleder Pia Holm fra Bramsæsvig, inden
visitationsudvalgets møde. Pia kunne herved besvare spørgsmål
vedr. kommunens tvivl og de ting de trængte til at få uddybet.
Dette var en stor succes og kommunen valgte, at sige ja til vores
ønske om Bramsæsvig som skoletilbud.
I
skrevne stund er Frigg over halvvejs i hendes andet skoleår på
Bramsæsvig og vi er ovenud tilfredse. Frigg elsker sin hverdag. Hun
har udviklet sig på måder, ingen havde troet var muligt og hun
bliver mødt på den allerbedste måde. Hun har fra dette skoleår
fået klassekammerater på hendes egen alder, så de nu er en lille
gruppe på 4 elever og hun er lykkelig for hendes venner. Hun trives
både i skole og aflastning og vi har store håb om hendes fremtid.
Vi ved stadig ikke, hvilket potientiale, der gemmer sig i hende, men
vi glæder os til at finde det frem, sammen med hendes skole.
Beretningen
om starten på Friggs epilepsi og vores tilpasning til at blive en
'handicapfamilie'.
Det
var mandag morgen, den 18. marts, klokken var lidt i 8. Det var
råkoldt, blæste og vi var lidt sent på den. Storesøster skulle i
skole og Frigg skulle i vuggestue. Hun var 2,5 år.
Frigg sidder
på bagsædet i sin elskede autostol og storesøster sidder på
forsædet. Pludselig siger storesøster, ‘Hvorfor siger hun sådan
og ser sådan ud mor?’ Jeg kigger på hende i bakspejlet og går i
panik, da øjnene vender underligt. Friggs krop er i kramper og hun
har fråde ud af munden. Jeg kan ikke huske de sidste 500 meter, til
jeg parkerer bilen. Jeg kan ikke huske, hvordan jeg har parkeret
bilen. Jeg løber omkring og får hende ud. Kramperne ebber ud og hun
er bevidstløs. Jeg står på den lille parkeringsplads ved
postkassen. Græder og råber om hjælp.
En
mand stopper og spørger, hvad han skal gøre. Han tager Frigg og jeg
ringer efter en ambulance. Det er bidende koldt i blæsten og jeg
står og græder med telefonen. Jeg er bange for, at hun er død. Jeg
aner ikke, hvad jeg skal gøre af storesøster, som skal i skole, kun
500 meter fra, hvor vi er, men jeg kan ikke gå fra bilen, fra Frigg
og fra ambulancen som er på vej.
Jeg får fat i en pædagog fra
SFO’en, som jeg tilfældigvis har telefonnummeret på. Hun sender
rengøringsdamen fra SFO’en, så storesøster kan blive afleveret i
skole. Det siger ambulancemanden er bedst. Jeg får fat i far og
fortæller ham, hvad der sker.
Jeg kysser storesøster farvel.
Lover hende at hun får besked, når vi når til hospitalet. Vi kører
til børnemodtagelsen på Holbæk sygehus.
På vejen, bliver jeg
forsikret om, at mange børn får kramper og ingenting sker ved det.
Det er helt normalt, hun har nok bare feber. De tager hendes
temperatur og den er 36,4. Men det var nok en pludselig feber, som
gjorde krampen.
Vi ankommer til sygehuset og jeg får anvist et
modtagelokale på børnemodtagelsen. Jeg sidder med hende i armene,
da hun går i krampe igen. Jeg løber ud på gangen og råber om
hjælp. De kommer til mig. Ligger hende på en briks. Holder øje med
hendes krampe. Krampen holder op efter ca 3 min. De siger til mig, at
det er feber kramper. Hun har sikkert feber. De tager hendes
temperatur og den er 36,6. Ikke feber. De forsikrer mig om, at jeg
ikke skal være bekymret. Det er helt normalt.
Den
samme dag, mens vi er på modtagelsen får hun 2 kramper mere. 4
kramper i alt på den første dag. Vi bliver indlagt.
Vi er i
første omgang indlagt på børneafdelingen i 5 dage. Fredag bliver
Frigg MR scannet, overordnet for at udelukke en eventuel
hjernesvulst. Der er ingen. Hun har ikke haft flere kramper i løbet
af ugen. Vi bliver sendt hjem, med beskeden om, at hun er helt normal
og vi ikke skal bekymre os.
Første dag, vi var indlagt på
børneafdelingen meldte jeg os ind i Epilepsiforeningen. Vi var
landet i noget, vi ikke kunne bunde i og måtte finde andre at spejle
os i. Selvom de blev ved med at fortælle os, at det var normalt.
Søndag
kramper hun igen. Vi bliver indlagt på børneafdelingen igen. De
næste 2 måneder er vi ind og ud af børneafdelingen. Hun begynder
at få medicin mod epilepsi. ‘Hun skal bare have denneher pille, så
begynder hverdagen igen og du kan starte på arbejde på mandag.’
Frigg
kommer til alle mulige undersøgelser. Alt er forandet. Hun sover
ikke om natten. Hun løber rundt, kravler på loft og vægge. Hendes
appetit er meget svingende. Min lille baby, som sov som en drøm.
Altid var tålmodig. Altid havde sit eget lille smil på læben, men
sparede på ord og handlinger. Hun var et helt nyt barn. Hendes sprog
var forsvundet. Det havde været sparsomt, men efter hendes
epilepsi
udbrud, kunne hun sige mor og far og løbe. Løbe, løbe, løbe og
sige mor og far.
Efter
2½ måned, insisterer vi i, at blive overflyttet til Filadelfia. Vi
føler, at de på Holbæk sygehus handler i blinde og vi har brug for
at blive taget af, af nogen som er specialister.
Efter 1 år,
bliver Frigg anfaldsfri, efter flere indlæggelser på Filadelfia.
Frigg får meget medicin, også temmelig uprøvet epilepsimedicin til
børn, men det gør godt for hende.
I
disse dage er det omkring 4 år siden, Friggs epilepsi viste ansigt
første gang. En gang siden, har vi haft tilbagefald med mange
anfald, indlæggelse og medicinjustering. Nu er hun anfaldsfri
igen.
Det har været en lang rejse. Men vi er stadig hele og
sammen som familie. Om end en anden familie, end vi nogensinde havde
forestillet os.
Set
i bakspejlet, var Frigg særlig. Hun var anderledes fra hun blev
født. Vi kunne bare ikke rigtig sætte fingeren på det. Hendes
sprog kom ikke. Hendes vilje til at lære kom ikke. Hun kravlede
ikke, hun gik ikke. Men vi blev overbevidst om, at vi ikke skulle
sammenligne søskende, de var bare forskellige. Men en del af hendes
handicaps har været der fra starten. Om epilepsien har været der
fra starten, ved vi ikke. Hun kan have haft kramper under søvn, som
vi ikke har set.
Frigg
er nu en stor pige på 6½ år. Hun går på specialskole og er
begyndt at få sprog. Hun er omkring 2½ år i udvikling. Hun har
stadig sit dejlige smil. Sit kærlige væsen og sine altoverskyggende
stjerneøjne.
For
vores familie, blev verden vendt på hovedet. Kortene blev indsamlet
og vi blev delt en helt ny hånd og skulle lære et helt nyt spil.
Det har været hårdt og udfordret os, på alle tænkelige områder.
Uden hjælp og støtte fra Epilepsiforenigenen, Specialrådgivningen
om Epilepsi, Filadelfia, facebook gruppen for Forældre til børn med
epilepsi og Specialskolen Bramsæsvig, havde vi nok ikke været en
hel familie i dag.
Vi er meget taknemmelige for den hjælp og
støtte vi har fået og med det skal det gives videre, at det ikke er
en skam at bede om hjælp.
ØnskeseddelerPosted by Zafir Bæk Sat, December 09, 2017 16:40:14Tom:
Hvide silkehandsker str. 10
Bog:
http://shop.amh.de/produkt/bestimmungsbuch-archaeologie-5-guertel-erkennen-bestimmen-beschreiben/
Bog:
http://shop.amh.de/produkt/bestimmungsbuch-archaeologie-4-kosmetisches-und-medizinisches-geraet-fibeln-erkennen-bestimmen-beschreiben/
Zafir:
Kagerulle:
https://xn--specialkbmanden-dub.dk/fondant-tilbehoer-658/fondant-tilbehoer-677/wide-glide-rullepind-ekstra-bred-50-x-3-75-cm-4229.html
Kjoler ca som dem her:
https://www.zalando.dk/anna-field-blusekjoler-burnt-henna-an621cah8-o11.html
https://www.zalando.dk/zalando-essentials-strikkjoler-dark-red-za821c06x-g11.html
https://www.zalando.dk/tom-tailor-denim-cosy-strikkjoler-shale-grey-melange-to721c04q-q11.html
https://www.zalando.dk/vero-moda-vmsadie-strikkjoler-ve121c16a-c11.html
https://www.zalando.dk/esprit-strikkjoler-black-es121c0fa-q11.html
https://www.zalando.dk/only-jeanskjole--cowboykjoler-medium-blue-denim-on321c0us-k11.html
Onzie agtige
http://www2.hm.com/da_dk/productpage.0355167026.html
Huwaei mate 10 pro
OpskrifterPosted by Zafir Bæk Sat, December 10, 2016 22:06:30Idag har det været kød dag. Det er det en gang om året og har været det altid, mens vi har boet i Odsherred.
Vi holder super meget af, at spise 'glad mad', som smager godt og har haft et godt liv. For os, er det blevet lidt en kunstart, at ordne alt kødet, så det er 100% klar til brug og kan strække hele året.
For nye indenfor denne kunstart, er der stykker der kan være svære at håndtere eller ikke står lige til højrebenet i forhold til, hvilke måltider man måske normalt spiser i familien. Hvis man er vant til supermarkedskød, køber man ofte det der lige er der den dag, eller det man lige har lyst til og går udenom de lidt mere udfordrende, men ofte også smagfulde stykker.
Derfor har jeg idag fotograferet vores parteringsdag. Når vi får vores kalvekød, er det grovparteret. Dvs vi selv får lov til at beslutte, hvordan vi ønsker vores slutprodukt og det er virkelig rart.

Vi starter med at ordne fryseren. Se igennem om der er ting vi har glemt i årets løb. Tømme ud og gøre rent. 2-3 skuffer er rigeligt til en kvart kalv.

Udstyret ligges frem:
Skåle, vægt, poser, kødhakker, friskslebne gode skarpe knive, gummihandsker kan være rart. Viskestykker, karklude.

Vi er så heldige at have en vacuumpakker. Den er super god til fx at enkeltpakke bøffer. De bevarer friskhed, saft og kraft. Samtidig er forsejlefunktionen rigtig god til almindelige fryseposer. Knuder på poserne tager meget plads i fryseren. :o)

Vores kødhakker er et arvestykke fra Olde Gurli (Hil Gurli). En fantastisk maskine. De ældre maskiner er som regel rigtig gode. Det vigtigste er at blad og skive er HELT SKARPE, ellers skaber det store problemer. Der er altid hakket kød med fra slagteren, men vi hakker selv en hel del mere.

Så starter vi med den første pose. Stykkerne er mærket i posen fra slagteren, så man ved hvilke stykker og udskæringer man har med at gøre. Når man ikke er så erfaren, er det en rigtig god idé, at have en oversigt, så man kan finde ud af, hvilke udskæringer som er god til hvilke retter.

Vi gør vores pakker med hakket kød og småkød flade. De fryser hurtigere, tør hurtigere og er nemme at håndtere i fryseren.

En skøn stabel hakket kød. 450 g i hver, intet vand tilsat. Velhængt og hakket.

God kød, som fx roastbeef, stege, mørbrad osv, skærer jeg pænt. Jeg laver wok strimler af små uregelmæssige stykker og bøffer af stege. De eneste jeg gemmer hele er roastbeefs. Den er ret stor fra starten. Jeg deler den gerne op i stykker af 5-600 g. stykket.

Alt bov osv skærer jeg 'groft' pænt og deler til at lave hakket kød af og skært småkød.

Dejligt småkød i fine bidder :)
Lårtunge skærer jeg i skiver og bruger til wienersnitzler.

Bryst stykker. Dem pakker jeg i plastfolie, på den ene og den anden led. Der er ben på, som tit skærer hul i poserne, så det er nemmere at pakke ind på denne måde.
Bryst er et skønt stykke. Jeg bruger dem fx til at lave en form for 'pulled' kød, hvor jeg koger kødet med urter, til det er godt mørt (3 timers tid). Herefter køler det ned, til det er håndterbart. Jeg piller alt fedt, sener og knogler fra og trækker kødet til trævler. Dette kan med fordel masseres med de krydderier man ønsker. Bruges i pitabrød, bagekartofler, salater, pizza osv.
Alternativt kan man lave mormormodellen, med fx. sprængt bryst. Godt med salt og peber. Lad det trække. Steg det ved middelvarme (120-130 grader) i 7-8 timer. Gerne i en god stegeso, med urter og fond/vand. Lad det køle lidt. Del det, så du får reelle stykker kød. Puttes i et fad og varmes godt igennem. Serveres med en skøn sovs af fond, kartofler og urter til. - Denne måde, kan også bruges til Frikkassé. - Weekendmad, eller sæt det over inden arbejde :D

Vores eget hakket kød. Her bestemmer vi selv fedtprocenten. Vi laver den lidt højere. Ca 15-20%. Dette giver god smag. Der er en pose med fedt, med i delen og her skærer jeg de stykker af fedt med i det hakkede kød, som har en del kød på sig. Det er en god idé, at aflaste kødhakkeren, ved at skære den den skal hakke i relativt små stykker, så du skærer senerne over. Det er det som oftest sætter sig fast i kødhakkeren :)

En Dejlig skuffe pakket med flade kødpakker.

7 timer efter start, nyder vi en dejlig højrebsbøf, bagekartoffel og hjemmerørt baernaisemayo og aioli. MAM!!!!
Det kan sagtens gøres mindre patentligt end vi gør, men det letter aftensmadsarbejdet resten af året og får kødet til at strække længere.
Vi har et overskud på 5-7 kg ben, som vi gerne giver væk til en som har hund. Lidt af det putter vi i fryseren, men vi får rigelige mængder af fond i løbet af året, når vi koger bryst fx.
We luv it!!!














ØnskeseddelerPosted by Zafir Bæk Wed, November 23, 2016 19:44:57På tide, at få skrevet lidt flere ønsker ned, når nu der er under en uge til fødselsdag og omkring en monteres til Jul ;-)
http://frisorsaks.dk/jaguar-klipper-cm-2000-1799
Hjemmesko, som er mere end 'slippers'.
Tilskud til tatoveringsbid (har tid hos Jesper, på min fødselsdag ;-) )
Kurbad og den slags
Biotur
En tur i en stor gravko. :-D
Oplevelser - gerne med giveren.
Så ønsker jeg, at dato for guns n roses til sommer bliver offentliggjort + En billet:-D
ØnskeseddelerPosted by Zafir Bæk Sun, November 13, 2016 21:00:00lys afro paryk https://www.partybutikken.dk/shop/afro-paryk-blond-1195p.html
blå og mørk paryk https://www.wish.com/search/ombre%20wig#cid=562992cfc6bd246a4f25d7bf
hestehale klips https://www.wish.com/search/ombre%20wig#cid=5716f392a995b52bb33632ec
negle herder https://www.matas.dk/essie-treat-base-coat-grow-stronger
parryg https://www.wish.com/search/wig#cid=57691ff1aec32a62588cf22e
thermo plastic http://www.ebay.com/sch/i.html?_from=R40&_sacat=0&_nkw=thermo+plastic&_blrs=spell_check
skum mix http://www.ebay.com/itm/Smooth-on-Flex-Foam-It-3-Castable-Flexible-Urethane-Foam-15x-expansion-/182327773741?hash=item2a73950a2d:g:V9YAAOxy4dNS7VYe
tuperings kam https://www.matas.dk/mcosmetics-ionic-teasing-brush
hårbørste https://www.matas.dk/mcosmetics-ionic-cushion-brush
false blok lys jeg aner ikke hvor mand køber dem men de skal kunne skifte farve
få hjelp med at ordne mit verelse evt. tapet det her tapet er pænt ellers bare males hvidt
ØnskeseddelerPosted by Zafir Bæk Wed, November 02, 2016 13:01:42http://kitchen4kids.dk/vand-og-strand-244/scrunch-bucket-silikone-spand-der-kan-rulles-sammen-pink-p1914
http://kitchen4kids.dk/vand-og-strand-244/swimfin-purple-lilla-p2356
http://kitchen4kids.dk/sikre-boerneknive-261/kinderkitchen-dogknifes-saet-med-to-boerneknive-p190
Ting med Heksen Mimi på. - Jeg tænker at man måske kan få lavet noget, nogen af de der steder på nettet :)
2 billetter til Rosa koncert i marts :)
http://www.ticketmaster.dk/artist/rosa-rdderne-billetter/946257
En af de koncerter 25/26 marts er mulige, for der i tivoli er hun i aflastning.
Debat indlægPosted by Zafir Bæk Thu, March 17, 2016 08:55:51
Skrevet
onsdag den september 15 – 2010.
'Jeg
– En beboer i Udkantsdanmark?'
For
8 år siden flyttede vi til Odsherred. Den 20. september for 8 år
siden, så vi vores hus for første gang. Vi var solgt på stedet.
Odsherred, er fantastisk. Odsherred er smukt og Odsherred er fuld af
glade, gode mennesker, med åbne hjerter og sind. Jeg har aldrig følt
mig, som beboer i UdkantsDanmark, men...
Jeg
har længe, været uforstående overfor kommunens dispositioner. Vi
har en kommune der er fyldt med sommerhusbeboere, turister og folk
der kører til færgen - men hvad med os helårsbeboere? Hvad med
kommende helårsbeboere? Det handler om at trække HELÅRS beboere
herop og ikke kun til Holbæk. Arbejdspladser er det ikke kæmpe
stort med heroppe, så rigtig mange af os pendler. Mod Holbæk,
Roskilde og Kbh.
Er
det, hvad der gør os til UdkantsDanmark.
Men
hvad ville skabe vækst i Odsherred? Kan Odsherred blive en
blomstrende kommune med masser af vækst? Vi har masser af
potientiale. Vi har snart en motorvej hele vejen til Vig - Men er den
kun for at travle Københavnere kan komme hurtigere til færgen?
Eller er det for at vi kan skabe endnu mere vækst og tilflytteri i
Odsherred.
Vi
har plads og vi har rum. - I mit hovede skal der ikke mere til. - Og
dog. Hvis man som tilflytter, skal overveje Odsherred som sit bo-sted
og sted at ligge sin skat, hvad skal der så til? Der skal gode
skoler, der skal gode fleksible børneinstitutioner. Der skal
arbejdspladser til. Men først og fremmest fleksibilitet.
Skoler,
børnehaver, vuggestuer, centralt placeret i forhold til
pendlerfamilier. Det er et godt sted at sætte ind. Så forældre HAR
en reel mulighed for at vælge Odsherred til, selvom man har arbejde
mod Kbh. Så man kan arbejde ude og betale sin skat hjemme. Så
nytter det bare ikke, hvis den sydligste børnehave i kommunen, har
en åbningstid, som gør at det aldrig vil være muligt for både mor
og far, at arbejde fuldtid om dagen. - At der ikke har været nogen
sydlige institutioner for børn under 3 år, har været et alvorligt
problem, da dagplejen har alt for uflexibel åbningstid og pasningen
er særdeles ustabil, trods den høje takst.
Heldigvis
åbner der nu, til foråret 2011, et tillæg til Moselinden børnehave
(placeret i forbindelse med Grevinge Centralskole). Moselinden bliver
endelig en integreret instution. Vi kan nu kun håbe på en reel
flexibel åbningstid, i den nye institution, men det er i hvertfald
en start.
-
En anden ting, der gør at tilflyttere overvejer endnu engang, er den
at kommunen nu overvejer at flytte de store klasser fra Grevinge
Centralskole til Bobjergskolen. Endnu en ting, der gør det umuligt
for pendlere. - At det så bliver overvejet, fordi man på
ugennemtænkt grundlag, mener at man kan spare ca 800.000 kr om året.
Hvis lukningen af overbygningen på Grevinge Centralskole
effektueres, vil det helt sikkert gøre, at tilflyttere igen
overvejer Odsherred, hvis de har børn i 3-5. klasse, da de ikke kan
fortsætte på den skole, de starter på. Så vil vi igen miste
skatteindtægter i Odsherred.
En
anden tanke i den forbindelse, er den at vi nu har tilbud til børn i
alle aldre, centralt og sydligt i kommunen. En reel og god ting, for
alle pendlere fra nord til syd i kommunen. Hvorfor så flytte de unge
mennesker nu? - Det virker ikke rigtigt. Det virker ikke som her man
skal spare, hvis der reelt ER noget at spare...
Vi
vil igen gå glip af stærke, sunde børnefamilier, der har lyst til
at ligge deres vækst, dynamik, hjerterum og penge i Odsherred. - Er
det 800.000 kr værd? Vil det ikke koste langt mere end 800.000 kr, i
tabte skatteindtægter. - Endnu værre, hvis det koster at folk
flytter FRA Odsherred, fordi vi kommer til at mangle det de
efterspørger?
En
anden ting man kan ønske sig, er at få flere virksomheder til at
flytte til, eller åbne i Odsherred. Undskyldningen med at der ikke
er nok kvalificeret arbejdskraft heroppe - men er vi ikke
kvalificerede, os der sidder en time hver vej, væk fra vores
familier, hver dag? At præmiere virksomheder der skaber
arbejdspladser udenfor de store byer, ville være en rigtig god idé.
Mindre slid på vejene, mindre CO2 udslip og mere tid med vores
familier.
Vil
det ikke være dejligt, hvis politikerne begynder at tænke mere end
4 år frem og laver langsigtede løsninger, der rent faktisk HOLDER
noget, når man skal spare 25 mill kr? Løsninger der skaber vækst
og dynamik, i stedetfor at fastholde Odsherred i en status, som
værene en del af UdkantsDanmark?
Jeg
har været en STOLT tilflytter til Odsherred i 8 år. Jeg elsker
stadig mit Odsherred og jeg vil ikke flytte herfra. Jeg har slået
rod, fået permanemt opholdstilladelse. Jeg har aldrig set mig, som
beboer i UdkantsDanmark, men vi kan være godt på vej. Men vi kan
stadig nå at dreje af. Dreje af og være en del af det dynamiske og
stærke Danmark. - Hvis vores lokalpolitikere begynder at se de store
linier og hvordan vi skaber vækst og tilflytteri heroppe.
Endestationen
skal ikke være; "At være 21'eren - den vej, de andre skal
bruge, når de skal til færgen..."
Torsdag
den 17. marts 2016. - 5,5 år senere.
Kære
Politikere.
'Jeg
– en beboer i udkantsdanmark, slået af dødsstødet'
Jeg
sidder med følelsen af, at I virkelig VILLE slå Odsherred ihjel,
dengang for 5,5 år siden. Der er sket nøjagtig, hvad vi forudsagde:
Der kommer færre børnefamilier til det sydlige Odsherred, som var
beregnet på at det skulle vokse, nu hvor den nye Rute 21 åbnede.
Halvdelen af de børnefamilier – som trods alt bor her, vælger
det kommunale skoletilbud fra – HVORFOR? Fordi I ødelagde det for
5 år siden. En HEL skole, med 10 trin. Det bedste
karaktergennemsnit, godt venskab, høj trivsel, stortset fri for
mobning.
Siden
har fået åbnet en vuggestuedel til Moselinden. En fantastisk
institution, med natur, kærlighed og varme. Starten på et helt
nærområde, som var meningen det skulle vokse. - Så tog I hovedet
af skolen. Området begyndte at dø. Hvorfor så ofre penge på
Moselinden?
Et
område dør, hvis man langsomt piller det fra hinanden. Et område
dør, hvis man gang på gang sætter kniven i det - og I vinder
INTET. Tab af skatteindtægter og tab af bosætteri, det er det I
vinder.
Vi
kan til sammenligning tage Egebjerg. Et område, som ligger længere
'væk' fra byen, end Grevinge-Herrestrup området. Her er i flere
omgange tilført midler til området og det blomstrer!! Folk flytter
til og vil gerne have deres børn her. Men området appelerer ikke
til pendlerfamilier. I Egebjerg er der satset på iværksætteri. Så
pendlerne, dem vil vi definitivt ikke have i Odsherred?
Er
det så, så svært at forstå, hvorfor Grevinge-Herrestrup området
dør? Når I langsomt, men nu endeligt sikkert giver det dødsstødet.
Nu kan ingen børnefamilier, med 2 udearbejdende forældre få det
til at hænge sammen. Som tingene har været, kan det lade sig gøre,
at aflevere børn i skole OG være i København på omkring 1 time.
Dette skal du nu ligge i hvert fald en halv time i hver ende på.
Tak for det, istedetfor at der som nu står i ejendomsmægler
annoncer: ”Attraktivt område, tæt på skole, daginstitutioner,
skov, strand og åbne landskaber. Under en time fra København, med
forlængelsen af Rute 21. Liv, lys og luft” - Så vil der for
fremtiden stå: ”Dejligt område, for pensionisten, som ønsker at
få et stille otium tæt på naturen”. - Gæt, hvilken af de to
tekster som skaber indtægter til kommunen?
Spørg
dig selv – kære politiker, - Vil du sætte dit barn på en bus om
morgenen, 6 år gammel, for selv at køre i skole 10-15 km væk? Selv
gå fra bussen til skolen? Stresse hjem fra arbejde, for at hente dit
barn i SFO lige ved lukketid, fordi du skal omkring en helt anden by,
for at hente og køre hjem. Dette er en ekstra udgift på mange
kilometer hver dag og ekstra stress i dagligdagen. - Nej – børnene
kan ikke selv køre hjem om eftermiddagen, da der næsten ingen
busser kører herude. Samtidig vil familierne mangle deres
kommunikation med institutioner osv.
Min
tiltro til kommunalpolitikere er væk – forsvundet! Ingen af jer,
vil det bedste for vores kommune, ingen af jer, kan tænke længere
end næste budgetår. Jeg er RYSTET.
Jeg
er helt sikker på, at alle i Grevinge-Herrestrup, hellere vil
have en skole, end en badestrand nordpå for at tækkes turister!
Det
der vil skabe vækst i kommunen, er at flytte overbygningen TILBAGE
til Sydskolen Grevinge afdelingen. På den måde vil vi BÅDE have en
helhedstruktur for børnefamilier OG en let og hurtig vej til
København.
Så
kan vi bagefter snakke om, hvor vi skal finde plads specialklasserne.
Dette er et mindre problem, da eleverne her kommer overalt fra i
kommunen og uanset hvor disse er placeret, skal transporteres.
Jeg
ved godt at ingen af jer er til at stole på og ingen af os i
Grevinge-Herrestrup området, vil få noget som helst ud af at skrive
til jer. Men vi har håbet om, at nogen af jer vil se fornuft. Jeg
ved godt at ingen af jer, tænker følelser, - så alle de
følelsesmæssige omkostninger ved en beslutning som denne, vil jeg
undlade at liste op. Men det eneste sprog I forstår, er penge – og
dette vil KOSTE kommunen MANGE tabte indtægter for kommunen på
langt sigt.
Så
for at svare på mit spørgsmål, skrevet for 5,5 år siden:
”Jeg
– en beboer i Udkandtsdanmark?”
Forrådt
af politikere, mine egne og mange andres parti 'kammerater', svarer
jeg nu JA.
ØnskeseddelerPosted by Zafir Bæk Tue, November 25, 2014 20:38:28NUK trendline str. 3 - ergonomisk:
http://www.apo-rot.de/index_details.html?_filterartnr=0762543&_menuid=7684961&_nav=mann_frau__kind.baby__kind.beruhigung&_random=-1782014909
8-10 stk.
Oplevelser med familien (ps Frigg har fået ledsagerkort, så man skal betale for hendes billet, så kommer én ledsager gratis med til ting :) )
MIMI bøger:
http://www.turbineforlaget.dk/shop/boerneboeger/billedboeger/heksen-mimi-og-bjoern/
http://www.turbineforlaget.dk/shop/boerneboeger/billedboeger/heksen-mimi-og-hendes-nye-stoevler/
http://www.turbineforlaget.dk/shop/boerneboeger/billedboeger/heksen-mimi-tryller-alle-i-soevn/
http://www.turbineforlaget.dk/shop/boerneboeger/billedboeger/heksen-mimi-holder-halloween/
http://www.turbineforlaget.dk/shop/boerneboeger/papboeger/heksen-mimi-tager-paa-ferie/
ØnskeseddelerPosted by Zafir Bæk Tue, November 25, 2014 20:24:15Grimas hudfarvepallette (TEATERHJØRNET!!)
En blød dermavoks (TEATERHJØRNET)
Pyjamas med sjove mønstre str. 152 (helst med dyreprint)
Pige toppe i str. 146
"Idun" makeup fra apoteket
"Idun" sminkepung fra apoteket
ØnskeseddelerPosted by Zafir Bæk Tue, November 25, 2014 17:18:37Tastatur til ipad mini, harald nyborg: bestillingsnr. 8761
http://detektorshop.dk/product.asp?product=5039
Filmen 'Krabat'
http://www.amazon.co.uk/gp/offer-listing/B001QLJJY0/ref=dp_olp_new?ie=UTF8&qid=1297556704&sr=1-4&condition=newhttp://www.prishammeren.dk/shop/bosch-18v-li-ion-1606p.html
http://www.prishammeren.dk/shop/bosch-akku-multicutter-4114p.html
http://www.prishammeren.dk/shop/bosch-li-ion-akku-bajonetsav-1270p.html
http://www.prishammeren.dk/shop/bosch-18v-borehammer-2209p.html
”Publications from the National Museum”. Hardback pris: 499,- Dkr. Bogen kan erhverves ved henvendelse til University Press: www.universitypress.dk (20% ved bestilling online)
ØnskeseddelerPosted by Zafir Bæk Fri, October 31, 2014 09:24:57Et beskedent ønske på 3 millioner danske kroner.
Badehætte til langt hår:http://www.badehaette.dk/fashy-badehaette-safari.html
Billetter til Gasolin teaterkoncert:http://www.billetnet.dk/artist/teaterkoncert-gasolin-billetter/943513
Hipsters trusser uden blonder str. s/m (basis trusser i bomuld/lycra ish eller microfiber)
Grønsagsspagettilaver:http://www.kitchenone.dk/produkt/gefu-spirelli/
Tilbehør til OBH vacuum:
http://www.skiftselv.dk/Group.aspx?q=vacuum#page=1
Særligt vacuum beholdere og de der flaskepropper.
Yogapude med boghvedeskaller:http://www.yogaudstyr.dk/meditation.php?gclid=Cj0KEQjw5syiBRCwxPbE6o_MsK4BEiQAUowjphYvezBBwLOiVbup2OBkJnhE0CQQoVVPRunIftynwy4aApHM8P8HAQ
Yogapude kan sagtens være hjemmelavet :) - Ønsker mig en på ca 2-3 kg, rund og med boghvedeskaller :)
IKKE flere strømpebukser ;)Reperation af svigermors overlocker ;)
BiografturOplevelser
Hjemmestrikkede sokker, gerne ensfarvede og rimelig lange. Str. 39. (uld)
Nogen af de der 'gamle' klassikkere, der ikke findes på div tjenester, fx: http://cdon.dk/film/adventures_in_babysitting_(import)-14124281
http://www.bluecity.dk/film-spil/ferris-bueller-s-day-off
- Kan blive opdateret - :)
VikingPosted by Zafir Bæk Sun, May 11, 2014 21:18:49Gammel forklaring :) men den holder endnu.
Og bare fordi jeg ikke kan finde, hvor jeg har lagt den på det stoooooore internet. Så her ligger den.


ØnskeseddelerPosted by Zafir Bæk Sun, November 24, 2013 23:05:18ALLE TØJ ØNSKER er str 140 :)
TØJ
*Joggingdragt
* Gymnastik dragt med ben
*Overalls
*Sorte undertrøjer
*Hvide undertrøjer
* ternet flanel pyjamas
underbukser tights
*Finger strømper
GRIMAS (teatersminketing)
*Grimas transperant derma voks (Teater hjørnet)
*Moledye aterie blod
*Derma voks Spartel teaterhjørnet
*Forstøver flaske (Mini)
*Pensler fra søstrene grene
SPIL
* løgnHals (fibber)
*Ali Baba
*Hvem er hvem
*vildkatten
*Just dance wii. (evt brugt)
*zombien zed
ANDET
*Monster High (evt brugt)
*Perfect nail starter Kit (legekæden)
Choose image for share content |
---|
|